Tekst: Sisse Malene Markvardine Petersen

Med fingeren på udløseren og en fornemmelse for det usete bidrager fire yngre kunstnere lige nu, med nye og interessante bud på det fotografiske mediums visualiserende og episke styrke, på udstillingen Ung Dansk Fotografi ved Fotografisk Center, Gammel Strand.
Den røde tråd i udstillingens sammensatte bidrag, er det som fotografiet på en gang altid skjuler og synliggør – virkeligheden som konstruktion.
Bearbejdningen af virkelighedstematikken, er dog langt fra entydig og spænder fra det åbenlyst manipulerede hen imod den mere suggestive af slagsen, som det fx ses hos Christina Glob og hendes ”A constructed reality repeated” og i Gina Zacharias’ serie ”Hesitating Silence”.

Ung Dansk Fotografi ’08
/Lotte Fløe Christensen, Christina Glob, Johan Rosenmunthe og Gina Zacharias

Fotografisk Center
14. juni – 20. juli.
Tirsdag-søndag 11-17

Begge kan de ses i forlængelse af den fotografiske realisme-tradition, og prisbelønnede navne som William Eggleston, Wolfgang Tillmans og Astrid Kruse Jensen, der selv var blandt de repræsenterede på Ung Dansk Fotografi ’05. Der er dog ikke tale om et fælles udtryk hos Glob og Zacharias, men om en strategisk undersøgende og legende omgang med realiteten, der bringer både de åbenlyst stereotype, men også mere latente sider af livets dramaer og hemmeligheder frem. I Christina Globs billeder indtager personerne – to piger i identiske kjoler, med hvide strømper og snavsede kinder og knæ, og to drengene sides om side med ørne tegnet på overkroppen – en perifer position set i forhold til de øvrige billeder af husfacader, interiører og naturscenarier. Mens relationen mellem personerne og omgivelserne i Gina Zacharias’s billeder udfolder sig direkte som afgrænsede handlingsmomenter, der peger på en virkelighed hinsides den umiddelbare – og efterlader en med en let foruroligende fornemmelse. Et genkommende element i serien er den røde farve, der optræder som et iøjefaldende og betydningsbærende symbol, som fx pigen med det mørke hår og de røde læber, der står halvt gemt bag et beigefarvet gardin.

I Johan Rosenmunthes serie ”The Isle of Human” demonstreres den digitale billedmanipulations overbevisende, men også realitetsfordrejende styrke. Rosenmunthes fotografiske univers spiller sig op imod sin egen titel - ved på en gang at være menneskeligt, men også mennesketomt. Hovedpersonerne som har indtaget og bebor ”The Isle of Human” bevæger sig hjemmevant rundt i genkendelige storbyrum, men ligner mest af alt overlevende fra et forlist Noahs Ark. Som det mest naturlige i verden kan man fx opleve en løvefamilie ligge på molen og spejde ud over havet mod horisonten, mens en enlig ulv sidder på taget i en storby-baggård og en mindre flok giraffer går omkring blandt farverige containere.

Udenfor eller imellem disse poler at den konstruerede billedvirkelighed placerer Lotte Fløe Christensen sig med sine fotografier af små natur-konstruktioner. Med den hvide baggrund som udfordrende flade har hun skabt en række minutiøse modeller af planter, sten og grene, der alle står isolerede mod den hvide flade. Stilen er minimalistisk stram og lidt af en udfordring, set i forhold hendes mere fænomenologiske orienterede portræt/landskabsbilleder, som parallet kan opleves lige nu på Arkens stort anlagte udstilling, Nordiske Stemninger – vor tids landskabsfotografi. Det virkelighedskonstruerende princip i Lotte Fløe Christensens natur-konstruktioner, ligger konceptuelt i tingenes umiddelbare tilblivelse på stedet, dvs. at billederne er taget i den natur hvorfra tingene er taget.

For den fotokunst-interesserede er der nok af nye impulser at hente til nethinden og lidt at lege med for forestillingsevnen, på Fotografisk Center frem til den 20. juli.