WonderlandOnline header image 2

Weekendguide!

January 13th, 2010 · No Comments

_12.jpg

 

 

V1 Gallery åbner dørene for gruppeudstillingen To The Road Less Travelled - Wishing You Love and Happiness and Curiosity Forever der har til hensigt at hylde nysgerrighed som et af livets hovedelementer i al dets grus og glans. Udstillingens titel er taget fra en håndskreven inskription i en udgave af Jack Keroac’s On The Road: “Laurabelle and Nicolas - to the road less travelled - wishing you love and happiness and curiosity forever - with love, Annie xx”. Få afløb for din nysgerrighed og oplev udstillingen der løber frem til d. 13. februar 2010
Fernisering fredag d. 15. januar fra 17.00 - 22.00.
V1 Gallery
Flæsketorvet 69, København V

Fredag kan du yderligere opleve fotografen Christina Globs finurlige og humoristiske univers, når Spark holder fernisering for hendes soloudstilling “Cabaret Cabinet”.
Fernisering fredag d. 15. kl. 17.00-21.00.
Spark Galleri
Jægersborggade 46, København N

Du burde også drøne forbi Galleri Christina Wilson, der har fernisering for Ulrik Wecks I´d Rather Be a Joke Than a Tragedy. En spændende kunstner som arbejder med forskellige udtryk og materialer, der udfordrer og inddrager sin beskuer.
Fernisering fredag d. 15.
Galleri Christina Wilson
Esplanaden 8B, København K

Noget du bestemt ikke kan sige nej til, er Sons of Studios‘ invitation til Book Launch og fotoudstilling.
Nike sendte fotografen Marcel Veldman med 117 Nike SB riders på 19 tours rundt om i verden. Resultatet er bogen Fluff, hvor vi ser skatere trodse tyngdekraften i halsbrækkende højder, men også hvad der sker når skateboardet er under armen og byen kalder. Virkelig gode fotografier som du også har chance for at se i større format, da Sons of Studios i anledningen danner ramme om en udstilling med udvalgte billeder fra bogen. Som om dette ikke er nok, er der bøger til de heldige, gratis budweisers og hotdogs på grillen. Alt sammen pakket lækkert musikalsk ind af 7inch crew og George L’amour & Sean Hate.
Her
kan du se et lille udpluk af billederne fra bogen.
Book Launch og fotoudstilling fredag d. 15. kl. 19.00-23.00.
Sons of Studios
Kødboderne 14, København V

Tillykke med fødselsdagen til Culture Box, der lørdag fylder 5 år! Til at hjælpe dem med at fejre dagen, har de blandt andet hentet Ben Klock & Shed op fra Berlin, hvor de normalt slår deres folder på Berghain.
Link til eventet her.
Fødselsdagsfest lørdag d. 16. kl. 23.00-06.00.
Culture Box
Kronprinsessegade 54, København K

Søndag bør du trodse sofaens dragende kræfter og tage til dejlige Christianshavn, hvor Overgaden danner ramme om What’s Cooking #9, noget så specielt som en madlavningsperformance af Helena Hei-Sook Park. Med 25 primusser, ris, en sort kappe samt frugtisterninger sætter performancen fokus på værtindens multitaskende rolle, den kvindelige psyke og forskellige trosretningers sammensmeltning.
Performance søndag d. 17. kl. 16.oo-17.oo.
Overgaden - Institut for Samtidskunst
Overgaden Neden Vandet 17, København K

Tags: Art

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment