Tekst, foto & oversættelse:Polina Chebotareva.

Du kan se videoen “Mind the face”, hvor Steffen laver portrætter af tekstil www.steffenseeger.com

Læs også mere om Steffen og hans værker på www.mythos1.com.

Den alternativ modemesse Copenhagen UnFair, der fandt sted forrige weekend, var en skueplads for det kreative vækstlag. Her mødtes og promoverede unge kunstnere, grafisk designere og DJs sig side om side med upcoming modedesignere.
Copenhagen UnFair bekræfter således tendensen om, at kunsten ikke længere blot hører til på gallerier og museer, i en veldefinere boks kaldet ”kunst”, men kan indfinde sig hvor som helst og blande sig med design, musik eller mode.

På UnFair mødte Wonderland den Berlin bosatte kunstner og designer Steffen Seeger (også kendt under kunstnernavnet Mythos). På messen var han repræsenteret som kunstner, men han er oprindeligt uddannet grafisk designer. Steffen Seeger har gennem tiden bevæget sig imellem - og blandet flere forskellige kunstneriske udtryk – fra tegning til maleri og som noget nyt; at skabe portrætter ved hjælp af et enkelt stykke tekstil.

Steffen, til Copenhagen Unfair viser du dine malerier, tegninger og live art. Imidlertid er du uddannet grafiker. Hvad er sammenhængen mellem din uddannelse som designer og dit arbejde med malerier, tegninger og live art?

Jeg ser mig selv som mere end blot ”maler” eller ”designer”, nok nærmere som en samtidskunstner. Eller rettere, jeg forsøger at være en samtidskunstner. Jeg tager noget af det, jeg har lært på designskole med mig til denne her udstilling og til min kunst generelt.

Hvordan oplever du sammenhængen mellem kunst og design?

Det kommer an på om man ser på formen eller indholdet. Sammenhængen ligger i formen. Men når man kigger dybere, på indholdet, er de forskellige, fordi en designer har brug for at blive modtaget af nogen, en kunstner har ikke.

Mange vil skelne mellem en designer og en kunstner ved de redskaber de bruger. En designer vil oftest bruge en computer og mus, en kunstner – pensel og maling. I det du viser her på UnFair bruger du tekstil. Kan du fortælle lidt mere, om hvordan du arbejder – og om de redskaber du bruger?

Jeg lægger ikke så meget vægt på hvilke redskaber jeg bruger – for mig er de bare redskaber. Jeg bruger også computeren til min kunst – til fx. mine skitser. Mine værker opstår som regel på computeren og kommer efterfølgende til live med en pensel.

For to år side brugte jeg ”one-liner” teknikken – som bliver brugt meget i design. (En teknik hvor man laver hele motivet i én streg – red.).
Men nu vil jeg gerne transformere det lidt. Til udstillingen her besluttede jeg derfor, at bruge tekstil og på den måde låne fra moden. Jeg begyndte at klippe strimler af tekstil og pludselig opstod der en ny teknik. Jeg bruger et langt tyndt stykke stof, som jeg fastgør på væggen eller en plade – jeg trækker lidt i det, former det og fikserer det og på den måde danner det et motiv af et ansigt. I modsætning til et maleri er det muligt, med denne teknik, at ændre på motivet løbende. Som en DJ.
I min video kan man se den teknik, hvor jeg blot lægger stoffet på gulvet, og strukturer det med hænderne, som var det flydende maling. På den måde, bliver det muligt at skabe kortvarige værker, der konstant ændre sig.

På Copenhagen UnFair er musikken også præsenteret som en af den kunstneriske blanding. I din video spilles der i baggrunden Frank Sinatra pop. Hvad betyder musikken for din kunst og hvordan bruger du musikken?

Jeg bruger meget musik i min kunst – og musik er også en kunstart og noget man føler med det samme. Den er mere umiddelbar, hvor imod billedkunst er mere en udvikling. Med musik kan man hurtigt etablerer en stemning.

Hvilken musik passer så til din stemning lige nu?

klak klak – lyden fra min hæfteklamme-maskine.

Så lidt elektronisk..?

Ja .. (griner)

I både dine tegninger og tekstilværker finde man portræt motivet. Du bruger også kun sort/hvid på udstillingen her og dine linjer er meget grafiske. Kan du forklare hvorfor?

Jeg kan lide at være minimalistisk. Jeg vil gerne kunne fortælle en historie med min kunst, men ved ikke helt, hvorfor jeg maler portrætter. Jeg har bare lyst til at lave ansigter.
De geometriske linjer har jeg med mig fra grafisk design, men det har også noget at gøre med, at skabe et navn for mig selv, en identitet. Jeg valgte at gøre det med One-liner teknikken, som er meget grafisk.

Du siger at design og kunst ikke er så forskelligt for dig at arbejde med. Men du er kendt under to navne - Mythos og Steffen Seeger. Betyder det, at du alligevel har to identiteter; Èn som kunstner og én som designer?

Mythos er mit kunstner navn. Da jeg startede i gadebilledet, var det nødvendigt med et kunstnernavn. Noget alle kunne huske. Og så også fordi jeg er lidt splittet i en sky person og i en festlig en. Her, under navnet Mythos, er jeg meget social. Men når jeg tager tilbage til Berlin og er i mit studie som Steffen, er jeg mere indelukket. Men som i min kunstform har jeg i løbet af mit liv prøvet at smelte de to identiteter sammen – at finde en balance imellem dem. I fremtiden håber jeg kun at skulle bruge navnet Steffen Seeger.

Tror du, at tendensen, som vi har snakket om - en blødere overgang mellem kunstforme - vil fortsætte i fremtiden? Og vil det gøre verdenen mere åben i det hele taget?

Ja, det tror jeg. Alle søger en balance. Jeg tror faktisk, at det er min søgen, der trækker mig til Unfair. Her kan jeg slippe designeren løs i mig selv, hvorimod I Berlin, i mit atelier, er jeg en lukket maler. Og med hver dag finder jeg mere og mere sammenhæng imellem form og indhold. Imellem kunst og design.

Du kan se videoen “Mind the face”, hvor Steffen laver portrætter af tekstil www.steffenseeger.com

Læs også mere om Steffen og hans værker på www.mythos1.com.