Tekst: Sine Ivic
Oplev “Spitting Images” på Galleri V1 indtil d. 17.11 07
Under overskriften ”Spitting Images” har Galleri V1 samlet 10 fotografer under samme tag. Hver i sær giver de et bud på hvordan virkeligheden kan se ud, når den er aller mest rå, poetisk eller bare en lille smule underlig. Peter Funch er både medejer af V1, kurator på udstillingen og bidragende kunstner. Vi mødte ham få timer før Tuborg kasser bliver tømt, smøger røget og festen traditionen tro - når galleriet holder fernisering - rykker udenfor på Absalonsgade.
Peter Funch på V1 Gallery
Fra dokument til kunst
Uden større kendskab til det fotografiske arbejde, søgte Peter Funch ind på Journalisthøjskolens fotolinie og blev optaget. Her begyndte en karriere, som passerede dagspressen, reklamebranchen og endte i kunstens verden. En dag fik Peter Funch nemlig nok af at være endnu en bidragyder, til den endeløse strøm af visuel kommunikation. Han satte sig i stedet ned på et tilfældigt gadehjørne i New York City, med kameraet i hånden og en ambition om at fortælle historier, som stadig bliver husket for fremtiden: ”Det jeg prøver, når jeg laver projekter, er at lave et dokument, som ikke bare siger noget nu, men også siger noget de næste 10 eller 20 år. Det er mit udgangspunkt når jeg prøver at lave projekter. Jeg synes det er interessant, at arbejde med projekter, som viser hvem vi er og hvordan vi har relationer til hinanden og hvordan vi definerer os selv?” Netop relationerne mellem mennesker er det helt centrale i Peter Funchs projekt, hvor han i ét billede samler elementer fra forskellige billeder:
” relationen til hinanden er det vi gør og hvordan vi ser ud, hvordan vi er klædt på - du er sådan, sådan er jeg også. Også dem som vi normalt ikke identificerer os med - en helt anden type, end os selv, har vi en relation til”.
Installation view - V1 Galleri
Det relationelle omdrejningspunkt i projektet, giver også genklang i overskriften på Peter Funchs projekt ”Babel Tales”, som både referer til historien om Babelstårnet og til den amerikanske forfatter Paul Austers ”New York trilogien”:
”Historien om Babelstårnet er den, hvor menneskene var i gang med at bygge et tårn op til himmelen, men fik sproget, som gjorde at de ikke kunne bygge tårnet færdigt. Jeg bruger historien om Babel, i den sammenhæng, at der via vores adfærd dannes en relation til hinanden. Det er det, at have et sprog og ikke at have et sprog. Det er miskommunikationen, som skaber relationerne mellem os, via hvordan vi se ud, agerer osv. Babel er også det man siger om NYC, fordi det er tårnenes by.
Paul Auster har meget om mystikken, omkring NYC, som mit projekt også handler om. Det er den endeløse søgen, på et eller andet man aldrig finder ud af. Det er det jeg gør når jeg går hen på gaden og sidder der x antal timer, og næste dag igen og igen, til jeg til sidst kan se en bestemt fælles adfærd i mine mange billeder.
Installation view - V1 Galleri
Fotografi og kunst
En adfærd, eller bare en kortlægning af fotografiets bredde inden for kunstens verden, er også noget Peter Funch har haft i tankerne, da han skulle sammensætte udstillingen ”Spitting Images”. ”Formålet med udstillingen, er at prøve, at definere hvad fotografiet kan inden for kunstens verden. Derfor er der også alt med, fra det helt rå dokumentarfotografi over i det meget manipulerede og helt iscenesatte billede, til Kasper Sonnes fuldstændige - altså det er jo billeder som er printet ud fra Nettet.” Kontrasterne mellem de forskellige fotografer, er også at spore i ophænget på udstillingen: ”Jeg har forsøgt at sætte dem - fotografierne - op overfor hinanden. Nicholas Prior, som arbejder med barnet i voksenverdenen overfor Asger Carlsen, der både er helt vildt mærkeligt, men også har sådan en ekstrem barnlighed.
Eller f. eks Syoin Kajiiog og Julian Röder. Syoin Kajiiog har været i lære som munk, og er en meget zen-agtig japansk fotograf, hvor Julian Röder spiller på det ekstreme politiske”.
Hvad kommer der ud af at sætte den op overfor hinanden?
”Jeg synes at fotografernes værker begynder at styrke hinanden. Du får også et meget bredere billede af hvad fotoet kan. Det er jo ikke sådan et filmisk flow på den måde, men en ambition om at vise alle genre inden for fotografiet”.
Installation view - V1 Galleri
Navlepilleri og en god historie
Og fotoet kan mange ting, især fortælle historier. Historien er det interessante ifølge Peter Funch, som efterhånden er dødtræt af det moderne kunstfotografis tendens til navlepilleri og spil på realitet og fiction:
”Som jeg ser det, så er der meget foto, som er kommet ind i kunstverdenen de sidste år, som beskæftiger sig med sig selv, som foto. Det er dybt uinteressant, i mine øjne. Det er først når vi kommer ud over det, og begynder at kommunikere, om hvordan man opfatter virkeligheden, at det bliver virkelig interessant. Ligesom man ser ekstremt meget af det, der hele tiden spiller på reality-fiction elementet, synes jeg det er mere interessant at se på selve fotografiet. Det er kopien, der er selve værket. Specielt, i Danmark, hvor fotoet endeligt er ved at blive anerkendt, at det interessant og vise, at du ikke har så meget andet end den her kopi og det er det vigtige. Det er kommunikationen og historien i det enkelte fotografi, der er kunsten”.
”Og jeg synes alle de fotografer som er med på udstillingen, er kommet ud over fotografiets navlepilleri. De bruger bare deres redskab og baggrund til at fortælle en historie, meget mere, end de får det til at handle om, fotoet inden for fotoets egen ramme”
