WonderlandOnline header image 3

Kunstneren – hvad skal vi med ham?

Tekst: Lea Bahnsen
Fotocredit: Gallerie Asbæk og Colonel
colonel.dk

colonel_retard.jpg

Al kunst er forsinket. Det mener Thierry Geoffroy, nu at kunne konstatere efter 20 års arbejde. Alligevel har vi brug for kunsten. Og det hele handler i virkeligheden om en bestemt muskel – The Awareness-muscle mener kunstneren med aliaset Colonel.

Forvirret over ovenstående, kære læser? I så fald er det ikke noget at skamme sig over, for så er du faktisk helt på bølgelængde med kunstneren selv.
Midt i interviewet med Wonderlands udsendte stopper han op og siger: ”du skal ikke være ked af, hvis du taber tråden, i det jeg siger - nogen gange bliver jeg faktisk også selv helt ”lost!”
Og der er meget idé-substans at blive ”lost” i. Colonel har massevis af skoldhede jern i ilden og mindst lige så mange tryllebolde i luften. Det har gjort ham til et efterspurgt og anerkendt navn og netop nu er nogle af hans mange ideer, i udført form, udstillet på Galerie Asbæk i København. Udstillingen undersøger kunstnerens forskellige platforme – noget der altid har optaget Colonel.

colonel3.jpg

I foråret organiserede den franskfødte, men i Danmark bosiddende billedkunstner, udstillingen Emergency Room på Museum of Modern Arts i New York. I udstillingens levetid skabte en gruppe kunstnere en refleksion over det foregående døgns begivenheder. Der var deadline hver dag klokken 12.30. og her blev hele udstillingen byttet ud med nye friskproducerede værker.
Det var første gang, danske kunstnere udstillede på Museum of Modern Arts progressive kunsthal P.S.1 Contemporary Art Centre og udstillingen generere betydelig opmærksomhed fra den internationale presse.

colonel4.jpg

På Galerie Asbæk forsøger Colonel nu at bringe noget af hurtigheden, reaktionen og den politiske aktualitet fra “Emergency-konceptet” ind i en mere klassisk gallerisammenhæng. Her en ingen deadlines og ingen kunstnergruppe, men et udvalg af Colonels værker, der forholder sig til malerens rolle i samfundet. Hvad er maleriets status? Er maleren blot en dekoratør eller har han nogen som helst indflydelse på transformationer i samfundet. Med andre ord; har maleren magt?
Og her er det at man nemt kan blive ”lost” igen. For det findes der ikke et entydigt svar på. Men for Colonel er der i hvert fald to ting, der står klart. For det første; at al kunst altid vil være en forsinket reaktion på det der sker i samfundet. For andet at der brug for kunsten. Og netop fordi kunsten er forsinket er det vigtigt at kunstneren træner sin evne til at få øje på og reagere på det, der sker i samfundet. De bør træne en hel bestemt muskel så meget så muligt. En muskel, som Colonel kalder ”The Awareness muscle”. Kunstnere skal altså skærpe deres evne til at være til stede – og dermed andres - gennem deres værker, for i følge Colonel mister man sin kritiske sans og evne til at protestere uden ”The Awareness-muscle”.
”Alle kunstnere burde komme i statsstøttet awareness-trænings-lejr. Det er vigtigt, de kommer på banen, så jeg som borger i Danmark ikke blot bliver bombarderet med spindoktorer og reklamebureauers budskaber,” siger Colonel, der svarer blankt nej til spørgsmålet om, om de kunstnere der er ikke er klare nok i spyttet, må indse sig slået.
For ligesom, der i vores demokratiske samfund skal være plads til mangfoldighed, bør der også være plads til mangfoldighed blandt kunstnere,” siger Colonel og fortsætter; ”Jeg vil også vide hvad den langsomme kunstner mener om i dag!”.

colonel2.jpg

Dekoratør eller debattør?

8 hurtige hofte-hug til Colonel

Har maleren magt?
Ikke nu. Læg mærke til at; jeg ikke siger nej. Jeg siger bare ”ikke nu”.

Hvem er ifølge dig den mest magtfulde maler gennem tiderne?
Daniel Buren! Fordi han stiller sig spørgende over for malerkunsten. Han undersøger om nogen malerens platform.

Hvorfor er magt en interessant faktor at undersøge?
Fordi; hvis vi ikke har magt, så er bare vi beskidte rotter, der lever i møget under jorden i kloak-skakterne.

Hvem har så magt over malerne?
Det har kulturmanageren. I samarbejde med sponsorerne.

I Emergency-room projektet sætter du kunsten ind i det, som man kan kalde en nyheds-cyklus - en form, som man kender fra medie-verdenen, radio, TV, aviser og nettet. Hvordan synes, du at malerierne klarer sig i den sammenhæng?
De klarede sig fint. Især de stærke håndværkere gjorde det rigtige godt. Og specielt i samarbejde med hinanden. De brød ligesom ensomheden”.

Kan malerier bruges som en et led i skabelsen af nyhedsbilledet?
JA, hvorfor ikke? Der er da masser af muligheder for kunst i nyheder. Vejrudsigten for eksempel.

Hvad kan maleren/maleriet (bidrage med) som andre medier/udtryksformer ikke formår?
Når jeg undersøger kunstnerens platform, bruger jeg maleriet som et symbol for kunst generelt. Men med hensyn til maleriet, så tror jeg faktisk malerne kan tilføje noget poesi. Et ekstra og andet niveau, som reportage ikke har.

Er det nødvendigt for maleriet/kunsten at finde nye veje til publikum, for at overleve?
Jeg vil gerne ændre dit spørgsmål. Jeg vil gerne spørge kunsten om hvad den synes om i dag. Jeg har brug for kunstnerne. De skal være der. Ellers er jeg ladt i stikken. Jeg er for ensom, hvis de ikke strenger sig an og forsøger at nå mig.

Kort om Thierry Geoffroy/COLONEL:

Franskmand bosat i Danmark. Er politisk og humoristisk – har tidligere har kaldt sig selv funny sociologist!

Har haft succesfulde udstillinger på P.S.1 MoMA i New York og Venedig Biennalen. Han har udviklet to essentielle kunstformater sammen med et hold af internationale kunstnere (deriblandt mange danske, f.eks. Sophie Hjerl, Jens Haaning, Peter Lind, Niels Bonde) : “Emergency Room” og “The Biennalist”.
Colonel har desuden lavet dokumentar-programmer til DR2, hvor han konfronterer dansk kultur, i rollen som fransk turist og aktiv immigrant. Her går han direkte i dialog med danskere om, hvordan man skal integrere sig i det danske samfund.