Tekst: Sisse Malene Markvardine Petersen
EXIT 08 : Kunstens åbning og skrøbelighed
Agnete Krogh Vinkler ved EXIT08
Exit 08 markerer en afslutning, men også en åbning. For Agnete Krogh Vinkler (1983) har åbningen, i betydningen at lade alle mulighederne være tilstede og føre én hen imod nye udtryk, en særlig betydning. Variationen og åbenheden er den kunstneriske grundpræmis hun æstetisk og strategisk arbejder på, men samtidig også ønsker at give videre til publikum, gennem sine dramaturgisk iscenesatte installationer, hvor maleri møder lys og lofthængte objekter, som kontemplativ helhed.
Selvom hendes primære formsprog er maleriet, er den måde hun præsenterer sig selv - kunstner. For Agnete Krogh Vinkler ønsker hverken at blive sat i en genremæssig eller mediespecifik bås, men bevare friheden til at flytte sig med sit udtryk - ”Jeg ønsker først og fremmest at blive betragtet som kunstner. Det er afgørende for mig at holde mulighederne i mit udtryk åbne, frem for at blive forbundet med et specifikt medie.”. Med maleriet som udgangspunkt for hendes installatoriske værk-iscenesættelser, skaber hun meditative rum, der tematisk sætter kunsten og kulturens relation til naturen i spil, i en undersøgende afdækning af kulturens trang til efterligne naturen, men også som afsløring af kunsten og det menneskeskabtes skrøbelighed. Det kan måske lyde en anelse romantisk, men alt andet lige finder hun hip hop kulturen og dens selvmytologisering langt mere romantiseret, end naturen.
”The Chandelier Ballroom”, Agnete Krogh Vinkler
Wonderland mødte Agnete Krogh Vinkler til en snak om friheden ved kunsten, det at finde sit eget rum og forventningerne til fremtiden.
Agnete Krogh Vinklers bidrag til årets EXIT 08, vil udfolde sig på godt 10 kvadratmeter under titlen ”The Chandelier Ballroom”. Flankeret af videoværker til begge sider vil antage rummet antage form som en iscenesat meditativ zone, hvor malerierne spiller sig op imod en drypstenslignende uro-formation.
Du står indskrevet på SKOLEN FOR TIDSBASEREDE MEDIER, men laver overvejende maleri. Hvordan hænger det sammen?
- Noget som er meget vigtigt for mig er variationen og åbenheden mod nye udtryk og medier – den mulighed har haft på Skolen for tidsbaserede medier. Selvom jeg primært beskæftiger mig med maleriet og udfordrer det, har jeg bevidst valgt ikke at studere på en af malerskolerne, da det sætter nogle begrænsninger for mig.
Mit interessefelt, er indtrykkets åbenhed.
Hos hvem eller hvad henter du inspirationen til dine værker?
- Jeg er interesseret i mødet mellem natur og kultur, og har på det seneste været meget optaget af de måder kunsten og kulturen efterligner selve naturen på. I et af mine værker sætter jeg fx fokus på den måde kirkehvælvinger imiterer diamanter på.
Hvad er det helt konkret du søger at synliggøre i denne tematisering af kultur kontra natur?
- Gennem den måde jeg stager maleriet på, ønsker jeg at sætte fokus på kunstens skrøbelighed. Kunsthistorien er meget kort, hvis man sætter den op imod naturen, og den tid som det taget den at forme fx. diamanter og drypsten. Man kan se det som en kommentar på den forgængelighed, der ligger i kunsten og det menneskeskabte.
Man kunne jo også sige at maleriet traditionelt har en særlig interesse i naturen. Forholder du dig på den måde kritisk til en kunsthistorisk tradition, fx gennem appropriering?
- Jeg beskæftiger mig meget med at læse kunsthistorie og kunstteori, men udelukkende som en personlig interesse. Jeg finder referencer til mine værker andre steder end i kunstverdenen. Det er fx lettere at søge helt tilbage til hulemalerierne frem for tres år tilbage i en kunsthistorisk kontext.
Du talte om at stage maleriet. Har du i forhold til din egen praksis eller kunsten generelt, et personligt synspunkt eller teoretisk holdepunkt du vil stage?
- Jeg vil helst ikke sætte en teori op i forhold til min kunst – så ender jeg bare med en uendelig lang dybtvandsforklaring. Jeg gerne have friheden til at kunne sige ét om morgenen, og pludselig ændre mening og sige noget andet om aftenen, uden at jeg dermed ikke mener det sagde tidligere. Måske hænger det sammen med min alder. I forhold til Praksis versus hvad praksis er – så, er det for mig to flader, der bevæger sig ind mod hinanden. Jeg ser maleriet som et meditativt og indadvendt medie, der lader sig fange op af forskellige tematikker. Og studiet af historien og teorien som en basis for kommunikation inden for faget. Hvilket er de to praksisser, der ligger i mit arbejde. Måske kan jeg om 20-50 år sige noget mere præcist omkring hvad min kunst handler om, og sætte et statement op i forhold til den.
Hvilke tanker har du gjort om den fremtid, der ligger umiddelbart efter EXIT og Rundgang? Er der ikke en særlig frihed ved at være indenfor rammerne af akademiet?
- Jeg mener at friheden ved ikke at være i rammer, gør kunsten til en større størrelse at arbejde i. Jeg vil helt sikkert komme til at savne at være her på akademiet. Fremover vil det komme til at handle om at skabe mine egne rammer, men jeg har samtidig også brug for roen og for et eget rum. Kunsten er jo et livsstudie du aldrig bliver færdig med. At skulle ud fra Akademiet og stå på egne ben er et kæmpe spring, som jeg på en gang frygter, men også glæder mig til.
Hvordan har du tænkt dig at opnå roen og etableringen af et eget rum?
- Efter EXIT er det min plan er at tage et års tid, med mest mulig arbejdsro. Jeg tager på en eller anden måde på retræte, ved at flytte til Jylland. Jeg skal fungere som administrator for et showroom i Ebeltoft, hvor min bror bor. Jeg kommer dog helt sikkert til at mærke skiftet fra København, og det på både godt og ondt.
Selvom du ikke vil sætte statement op i forhold til din kunst - er der så alligevel ikke måde du betragter din egen praksis på?
- Jeg ser min praksis lig et løg, som metafor. Jeg piller lag for lag af i forsøget på at nå en eller anden form for essens. Hver gang jeg har afsluttet et værk, sidder jeg ofte med følelsen af, at jeg kan gøre det endnu bedre og udtrykke mig endnu mere klart og præcist. Jeg ser min egen kunst som en afdækning af lag, og tror en dag at jeg vil finde ind til en eller anden essens. Ikke at det dermed er et færdigt udtryk som jeg bliver ved. Man starter hele tiden som ny, når et værk er afsluttet. Processen omdefineres hele tiden.
Du har været repræsenteret på en række gruppeudstillinger og ligeledes haft din egen soloudstilling på Q i 2007,” White trash, trailer trash, filthy crack whore, fucking hardcore”. Har du ambitioner om at komme til at udstille et særligt i dit professionelle liv?
- Jeg vil gerne udstille alle mulige steder. Der er virkelig mange nye muligheder nu, for at komme ud med sin kunst. Kunstscenen har i de seneste år åbnet op for en række nicher, som står i kontrast til den store form. For mig handler det om at bruge diversiteten i kunsten på en konstruktiv måde. Det er en befrielse at kunne selv - ikke alt afhænger af at have en gallerist.
Hvad har til dato været din største succesoplevelse på kunstscenen?
- Det har helt klart været min soloudstilling på Q – ”White trash, trailer trash, filthy crack whore, fucking hardcore” som jeg selv byggede op, lavede flyers og PR-materiale til. Udstillingen var bygget op i og omkring rummet, med malerier, lyssætning, og vinduer og dele af rummet var dækket af ler. Det var en fantastisk oplevelse at have stået med det hele selv, og selv være katalysator for projektet. Og ikke mindst opleve folks interesse. Der var dagligt mange besøgende og det var utrolig rart. Så det har helt klart været min største succesoplevelse.
Hvordan ser du på den udvikling du har gennemgået på akademiet og hvad har det betydet for dig og dit udtryk?
- Tiden på akademiet har for mig handlet om at præcisere og finde vejen til mit udtryk. Tiden skaber jo hele tiden nye perspektiver, og det er derfor vigtigt at finde vej i sin egen verden. På min sidste Q-udstilling begyndte jeg for alvor at tænke over rammerne og konteksten, og måden at stage mine malerier på, for at opnå en helhed. Installations-delen er altså det nye for mig.
Du taler en del om stage maleriet og claime rummet. Ser du din egen kunst i forlængelse af en bestemt tradition - fx installationskunsten eller en malertradition?
Jeg vil helst surfe lidt på det hele, men må jo indrømme at maleriet er min store kærlighed. Jeg synes ikke at jeg har fået nok fodfæste til at kunne kortlægge andet end det. Umidlbart arbejder jeg ikke bevidst ud fra en traditon, men det kan man jo ikke undgå, så det bliver lidt dobbelt.
Dine værktitler kan virke temmelige besynderlige når man ser på dit udtryk og valg af medie. De skaber en forestilling og forventning om nogle bestemte ting som ikke nødvendigvis svarer til det man kunne kalde ”indholdet. Hvilken betydning har de lidt skæve titler?
- Mine titler er nysgerriggørende og siger ikke nødvendigvis noget specifikt om værkerne. På den måde skaber de en åbenhed, og åbenheden er som sagt meget vigtig for mig, da jeg ikke vil diktere oplevelsen. Mine billeder er også grundlæggende abstrakte, hvilket netop skaber en åbenhed for beskueren. Det handler for mig om at stage situationer og gøre det med en ærlighed. Der er altid noget at claime. Man stager jo også sig selv hele tiden, i måden man kommunikerer med andre på og ved det tøj man har på. …Ting bliver abstrakte, for man kan aldrig være ultrakonkret.
Hvordan ser du din egen og de øvrige EXITers muligheder for at byde ind på nutidskunstens scene?
- Jeg mener at der er en verden af muligheder. Exit08 er meget sprædt over forskellige medier, referencer, historier osv, så mon ikke der er en plads i verden for os alle? Det tror jeg!
