Tekst: Sisse Malene Markvardine Petersen

EXIT 08 : Visuelt overkill og kartografisk ærlighed

Jonas Ditlev Pihl - ved EXIT08

Installation: Morten Ernlund, foto: Anders Sune Berg

Kaos eller styring? Geometrisk abstraktion eller modstandsløs smoothness? Minimalisme eller maximalisme? Sporets ærlighed eller formens excess?
Ja! hvad har Jonas Ditlev Pihl og Morten Ernlund Jørgensen mon egentlig tilfælles udover, at de begge igennem de seneste seks år har afsøgt, afprøvet og skubbet til grænserne for maleriets forståelse - både deres egen og den konventionelle?
Som de selv siger finder de en synergi i hinandens modsætninger og i at udveksle tanker om maleriet og udfordre visualitetens grænser. Og modsætninger synes der på overfladen at være nok af.

Jonas Pihls univers er med hans eget udtryk, modstandsløst, glat og softiceagtigt. Materialerne, der består af silikone, plastik og præfabrikerede farver, danner maleriskskulpturelle og kaotiske konstellationer, der drager beskueren ind i en endeløs og nærmest psykedelisk parallelvirkelighed – der trækker på ideen om det uafgrænsede og dynamiske.
I modsætning hertil står Morten Ernlunds, på en gang minutiøse og formelt reduktive tegninger og lærreder, der opholder sig ved formernes og strukturernes umiddelbare enkelhed. Formelt og motivisk findes der referencer og sparring i det arkitektoniske og rummet som sanseligt fænomen.
Wonderland mødte de to dimittender i deres fælles atelier på Kongens Nytorv 1, i ugen op til EXIT 08. Samtalen kom til at cirkle om det at finde en kontrol i processen og det bare at lade sig flyde med. Om det fake og ærlighed, om vigtigheden af at sætte ord på kunsten og om hvilke forventninger der er til fremtiden.

Værker: Jonas Pihl

Jonas Pihl/ www.galleriveggerby.dk
Morten Ernlund Jørgensen /www.mortenernlund.dk

EXIT 08, Kunstforeningen Gammel Strand, 17. maj- 6. juli 2008.
Rundgang 2008, Det Kgl. Danske Kunstakademi, 13. – 15. juni.

____________________________

Jonas, da vi talte sammen i telefonen forud for interviewet sagde du, at du overvejende arbejder ud fra ideen om ingen modstand, og at det samme gør sig gældende i din og Mortens udveksling i atelieret – er det ikke en smule spændingsløst at arbejde i samme rum? Det er vel nødvendigt at have en indbygget spænding eller venskabelig friktion, når man som jer deler atelier og kunstnerisk operer indenfor det samme felt?
J: Med ingen modstand refererede jeg mest til mine egne malerier, med deres flødeis-agtige farver og over smoothness. Morten og mig finder en synergi i hinandens modsætninger – og det kommer der en masse spændende ud af – så spændingsløst? Nej!

Hvad ligger der mere konkret i idéen om det modstandsløse, set i forhold til dit maleri?
J: Det modstandsløse står naturligvis altid i relation til en modstand. Det modstandsløse opstår som en form for visuelt overkill, der forener det smooth og lækre med noget 70er-agtigt, der ligger i de runde former med deres flødeisagtige farver. Grænsen for overkill eliminerer på en eller anden måde sig selv. Men for mig er grænserne ligegyldige, og i den forstand balancerer det hele mellem kaos og kosmos, hvilket også ligger som en modsætning mellem styring og det tilfældige. Mine værker udgør en slags trompe l’oeil. Det er silikonen, der med sin færdige bløde og runde form, limer tingene sammen. På den måde sprænges rammerne for maleriet, så mine billeder befinder sig et sted mellem maleri og skulptur.

Jeres formsprog synes at stå i modsætning til hinanden. Jonas, dit virker superplastisk – man kunne vel sige en smule artificielt set i forhold til Mortens mere stiliserede og formelle udtryk. Ser I nogle fællesnævner i jeres måde at udfordre og rykke grænserne for maleriet på?
M: Man kan sige at vi i udgangspunktet er fælles om vores skulpturelle tilgang til maleriet. Jeg har fx lavet bevægelsen fra traditionelt lærred til at hænge lærredet direkte på væggen. Der er to spor i mit arbejde - tegning/papir og maleri/lærred.
I mine nyere arbejder bruger jeg lærredet uden blindramme, som jeg hænger direkte op på væggen, så både forside og bagside er synlige. Jeg arbejder med en art collagestil, og bruger teknikker som indfarvning og blegning med klorin. Jeg søger hele tiden at skabe et ærligt udtryk. – Min tilgang er hvad man kan kalde fænomenologisk, idet jeg undersøger hvad materialet kan, men også derved forsøger at transcendere det.
J: Man kan vel også sige at du ikke lægger skjul på forskelle. Noget meget vigtigt hos dig er netop det gestiske, altså at man kan se processen som en række synlige spor i dit arbejde med materialet – strøgene og bevægelserne på papiret og lærredet, er ligesom lagt helt frem, hvorimod jeg nærmere slører sporene i processen.

Morten, dine tidligere projekter kredser du om rummet og det arkitektoniske – er du på den måde ude i en art kartografisk undersøgelse af rummet som fænomen?
M: Ja, jeg prøver bevidst at lægge tingene frem, ved at vise lagene og hele tiden være et skridt længere fremme i afsløringen. Jeg er ude i nogle ligheder som kortlægges i stoffet. Det er et forhold mellem det topologiske og det subtile, det optiske versus det haptiske. Fx er du, Jon snarere overoptisk – og nærmere ude i noget haptisk og taktilt. Men du har på den måde begge sider med som modsætninger.”
J: Ja! lige som Claus Carstensen på et tidspunkt sagde til mig, er jeg over i en super-flattness. Uanset hvor meget det bevæger sig ud fra fladen, vil han have mig over i den der superflattness, med de flade strukturer og ikonografiske referencer”.

Værk: Jonas Pihl

I har begge søgt optagelse på akademiet med udgangspunkt i maleriet. Hvad har tiden på akademiet betydet for jeres forståelse af maleriet og jeres praksisser?
J: ”Vi har begge to haft en udvikling som har ændret tingene meget. Vi har bevæget os fra fladt lærred og mere ud i rummet. Du (red. Morten) har prøvet mange ting af, og fx bevæget dig fra det virkeligt monumentale med kæmpe malerier til det helt minimalistiske som nu ligger i tegningen”.
M: Tegningen har helt klart været den største udfordring. At bevæge sig fra meterstore lærreder til papiret, og på den måde finde frem til at skabe et lille og samtidig velfungerende værk. Jeg er optaget af den umiddelbare proces, som virkelig interesserer mig. Lighederne i forhold til det tidligere er igen, at det minimale indføjer det enkelte. Hos Jon er det mere mængden af tegn, som bliver til et overkill. Et virvar – som vel bedst kan betegnes som maximalisme.”
J: I mine billeder er integreret forskellige figurer og former. Jeg bruger en række forskellige hobbymaterialer, som silikone og præfabrikerede farver, der har den der flødeisagtige karakter. Det er lidt den samme udviklingsproces, at putte figurerne ind i ét værk.
M: Selvom mine arbejder kan virke meget organiserede og formelle, arbejder jeg ikke helt så stramt som fx Mondrian – for mig er mangfoldigheden og forskelligheden vigtig. Jeg vil væk fra et dogmatisk udtryk og ramme en ærlighed.
J: Du ligger alligevel på en eller anden måde i samme konstruktivistiske sprog som Mondrian og formalismen. Det er følsomt, men ikke helt så skarpt i kanten som dem. Du bruger meget det gestiske, nærværet og flossetheden, som står i modsætning til det udelukkende smooth. Det er på den måde meget ærligt.
M: Det handler om at få ærligheden frem i materialet, få det til at manifestere sig og afgive spor. Jeg bøjer mig for hvad materialerne kan. At finde ud af hvad, der på en fri måde kan skabe et skarpt udtryk. Jeg bestræber mig på at opnå humor og lethed som slutresultat, og så have en tyngde i selve processen.”

Akademiets struktur er indrettet jo på en måde, der gør det muligt at afprøve forskellige medier og skifte spor undervejs - måske væk fra det udgangspunkt der var selve grundlaget for ens optagelse. Har I hele tiden vidst at det skulle være maleriet?
J: Mange søger ind med noget, men skifter retning senere. Vi er ligesom fortsat med maleriet og har undersøgt, hvordan det er muligt at sprænge rammerne for det.
M: Ja, vi har begge afprøvet meget og mange forskellige strukturer.
J: Personligt har jeg ikke følt, at jeg skulle holde en malerfane højt. Det er nogle medier man kan udtrykke sig i, og på mange måder er maleriet ekstremt konventionelt. Det er en konservativ ramme, der samtidig kan føre til et mere radikalt arbejde. Det er en stor udfordring at lave radikalt maleri – for arven ligger der jo i baghovedet – men jeg ser det mere som en bank af muligheder.

Værk: Morten Ernlund, foto: Anders Sune Berg

Men hvor ser I jeres egen udfordring i forhold til at skubbe rammerne for maleriet og omdefinere dets rammer?
M: Jeg er meget optaget af skitsen som idé. Selve anslaget, kan sige noget meget væsentligt. I romantikken eller det 18. århundrede – måske længere tilbage – blev skitsen på et tidspunkt mere værd end selve værket. Skitsen fik en selvstændiggørelse i forhold til maleriet. Tegningen er konceptuelt betragtet en skitse, men er også et færdigt værk.
J: Jeg synes det er interessant at kaste mig ud i noget, jeg ikke ved hvor ender henne. Der er meget overkill – det er sådan lidt go with the flow – jeg kan ikke stagnere tingene på forhånd. Styringen ligger i detaljen, mens der overordnet ingen styring er. Det endelige udtryk fremstår meget styret, sammenbundet og sikkert.
M: Jeg er optaget af at styre, organisere, konstruere systemer. Indenfor systemet opstår så tilfældighederne – og det er interessant. Jeg tager imod materialernes betingelser og fejl. Som fx billedet med den sorte oval, hvor jeg til at starte med havde en idé om at den sorte tusch ville dække og fylde formen ud, men faktisk gjorde materialet noget andet.
J: jeg kommer til at tænke på noget Zen-agtigt – lidt ligesom Yoda siger i Star Wars - hvis man laver en fejl, vil det være en dobbeltfejl at rette den. Eller det Thelonious Monk siger i forhold til musikken – fejlen skal spilles igen, hvilket vel nærmest må siges at være det modsatte af det første. Systemer kan kun brydes, radikalt. Som Lars von Trier siger, så handler det grundlæggende om lead in. Folk skal føres ind i den mørke skov, hvorefter de slippes løs på egen hånd.
M: Systemets forudsætninger er, at det kan brydes. Der er en hårfin balance mellem stramme rammer og det abstrakte. Min kunst handler som sagt, om rum og arkitektur. Jeg startede med at male huse, men nu er det mere ideen om rum og arkitektur jeg arbejder med. Jeg har bevæget mig væk fra det figurative, selvom der i nogle af billederne stadig er stole og figurer, men selve udtrykket er blevet langt mere abstrakt.
Jonas, du er allerede kommet i stald hos en gallerist – Galleri Veggerby. Det må give en hvis følelse af sikkerhed i forhold til den virkelighed, der eksisterer udenfor akademiet. Man kan, der ikke være visse begrænsninger ved at være i stald, og ikke mindst på et tidspunkt hvor man, som tilfældet har været for dig, er undervejs?
J: Det kan det måske være for nogle. Men overordnet mener jeg det handler om at sige fra og sætte nogle grænser. Frem for at se ens gallerist som sin arbejdsgiver, kan man også vende forholdet rundt. Man kan som jeg har gjort, vælge at sige at I får noget når der er noget. Man skal ikke lade det styre den kunstneriske proces. At jeg er i galleri nu, vil ikke ændre på at jeg fortsat vil undersøge og eksperimentere i forhold til min kunst.”
J: Jeg synes det er dejligt at være et sted. Det giver mere tid til projekter i forhold til det med økonomi. Uddelegere opgaver – mere fokus på kunsten. Samarbejde, god energi. Mest en praktisk foranstaltning.

Hvordan ser du, Morten, på fremtiden og dine muligheder efter EXIT?
M: Jeg ville da naturligvis også gerne være repræsenteret af en gallerist – det giver uden tvivl en vis form for sikkerhed. Jeg har et job som gæsteunderviser på en kunsthøjskolen Thorstedlund, hvor jeg selv gik inden jeg kom ind på Akademiet. Det er som udgangspunkt vigtigt, at man ikke lade sig frarøve fokus. Den kunstneriske proces kræver megen koncentration, og man bør ikke lade sig glide der ud, hvor man ikke længere stiller spørgsmål.
Jeg er blevet meget begejstret for det at undervise i kunst. Selve sprogliggørelsen af kunsten har givet mig en distance til også at se mig selv lidt udefra. Ja!, det er på en eller anden måde blevet sådan lidt metaagtigt

Hvad giver jeres tanke-samarbejde og udveksling jer, og vil det fortsatte efter jeres afgang fra akademiet?
M: Vi taler meget sammen om kunsten og dens teorier. Vi kan nemt falde ned i timelange samtaler.
J: Ja! og være temmelig højpandede indimellem – og det er fedt.
M: Det er godt at tvinge sig til tænke. Vi taler rigtig meget sammen og giver hinanden kritik på vores kunst.
J&M: Mht. vore samarbejde, så vil det komme til at fortsætte. Vi har fået et atelier sammen på Grønttorvet, hvor vi flytter ud efter vores EXIT og Rundgang. Vi vil kalde det Most & Jost Production. Nej! faktisk er det navnet på produktionen af den fællesvideo, som vi vil vise ved Rundgang den 13.-15. juni, her i vores atelier på akademiet.

Værk: Jonas Pihl

Hvad er omdrejningspunktet for jeres Most & Jost Production video?
J: Videoen er lavet i samarbejde med Jesper Christiansen og Niels Erik Gjerdevik, og viser Morten og mig i gang med at lave et synkront maleri. Ved selve Rundgang, vil vi præsentere videoen sammen med de to færdige malerier her i vores atelier - som i modsætning til nu vil være ryddet til lejligheden,. Dermed stilles processen op i forhold til de færdige værker.

EXIT 08 på Gammel Strand står som det fælles klimaks., men I har også en EXIT-eksamen som I skal igennem. Hvordan forløber den?
J & M: Ved EXIT-eksamen vil der være en professor samt to censorer tilstede, og vi har 1 1/2 time til at fremlægge vores afgangsprojekt. ”

Betyder EXIT-eksamenen, at der er en mulighed for, at man kan ”dumpe” som kunstner?
J: Så vidt jeg ved er det ikke sket før. Medmindre man ikke har lavet noget eller ikke dukker op – så er der vel en mulighed for at det kunne ske. Eksamenen handler om at få kritik, god eller dårlig. Man kan jo håbe på at der er noget at arbejde videre på i form af en konstruktiv kritik. Akademiet er heldigvis en fri uddannelse uden det karakterræs som måske er andre steder. Det interessante ved eksamenen er at den giver en mulighed for at snakke om tingene – mest for én selv. Man vil gerne bevise noget.
M: Samtalen om kunsten er interessant og har fået en stor betydning her på akademiet de seneste par år, efter generationsskiftet. Jeg vil i den forbindelse gerne lige gøre opmærksom på at nogle af de EXIT-studerende inklusiv mig selv, udkommer med en avis Internationalistisk ideale, på ferniseringsdagen som supplement til det EXIT-katalog, der følger EXIT 08 på Gammel Strand. Avisen som er gratis, vil bl.a. indeholde tekster af og samtaler med bl.a. Lotte Juhl, Toke Lykkeberg, Mikkel Bolt, Poul Erik Tøjner og Birgitte Kirkhoff, samt bidrag fra nogle af de EXIT-studerende der har været involveret i avis-projektet. Avisen vil efterfølgende udkomme fire gange årligt og belyse og diskutere samtidskunsten fra forskellige vinkler.